1. Opløste Ådsler

Rådne tarme og organer
Opløste og smeltede sammen
Til en tyk, kvalmende masse
I konstant bevægelse
Af de spjættende og krybende mider

Opløste ådsler

Huden revet af, kun kødet tilbage
Der er ikke en chance, der er intet tilbage...

Opløste ådsler

Huden er betændt
Og drypper af i klumper
Badet i stinkende ligvæske
Fluer og orme dækker kadaverets nedbrudte overflade

Opløste ådsler

Huden er revet af, kun kødet tilbage
Der er ikke en chance, der er intet tilbage...

Vælter rundt i massen af smeltet hud
fortærer det bløde, nedbrudte muskelvæv
Øjnene er for længst spist af kragerne
I de tomme øjenhuler vrider orme sig

I et råddent lystigt orgie
Inde i det flækkede kranie
Af jord er du kommet
Cyklusen er fuldent

2. Håbet Er Ligblegt

Tiden går og går, sin vanlige gang
Dog tikker uret, hurtigere end før

Håbet er ligblegt

Tiden går og går, sin vanlige gang
Sigter efter bedre tider, men nærmer sin undergang

Håbet er ligblegt

Livets sidste suk er langt, som mørket sænker sig på ny
Lyset trænges atter bort, bered dig på at dø...

Alt bygget op falder ned og dit liv som det var rinder ud
Afmagtet af uvidenhed og dræbt for egen hånd
Pinsel og elendighed er nu dit liv
Evigt efterår i dit sind, med blodige tåre på din kind

Jeg ser nu håbet, atter trænges bort
Det er på tide du forbereder dig på at dø
Nu ser jeg håbet, atter er trængt bort
Jeg ser at du forbereder dig på at dø

Alt bygget op falder ned og dit liv som det var rinder ud
Afmagtet af uvidenhed og dræbt for egen hånd
Pinsel og elendighed er nu dit liv
Evigt efterår i dit sind, med blodige tåre på din kind
Intet håb, intet liv
Manglen på håb dræner dit liv
Intet håb, intet liv
Manglen på håb dræner dit liv
Evigt efterår i dit sind, med blodige tåre på din kind

3. Rådden Messe

En mørk og kold efterårsaften
Fugt og lugten af råd fylder luften
En tæt og klistret tåge dækker jorden
Siver op af graven og forpester luften

Velkommen til den rådne messe...

Sorte skikkelser bevæger sig rundt i dis
Bærende rundt på forkullede kroppe
En tæt og klistret tåge dækker jorden
Ofrer til tågen og til mørket

Silhuetter bærende på fakler
Samles om bunkerne af råddent kød
De gruopvækkende skikkelser samles omkring ligbålet
Under fuldmånens kvalmende grønne stær

Velkommen til den rådne messe...

Fæle og grimme er månens stråler netop her
Der oplyser de indtørrede menneskerester
De gruopvækkende skikkelser samles omkring ligbålet
Deres indtagelse af de døde fuldender seancen

4. Stranguleret

Jeg ser dig, nært
Jeg hader dig, dø
Dine øjne giver lyst
Dit blod, min tørst

Jeg ser dit ansigt blive blåt
Du bliver kvalt
Du vrider dig i smerte
Uden håb
Jeg ser dit ansigt blive blåt
Du bliver kvalt
Prøv at skrige hvis du kunne
Dø!

Min hånd på din hud
Jeg vil have mer' af dig
Dine øjne vækker lyst
Dit blod, min tørst

Jeg ser dit ansigt blive blåt
Du bliver kvalt
Du vrider dig i smerte
Uden håb
Jeg ser dit ansigt blive blåt
Du bliver kvalt
Prøv at skrige hvis du kunne
Dø!

De sidste sekunder af dit liv
Føles som uendelighed

Stranguleret
Hold nede med foragt, mærk min magt

5. Ormeorgie

Dybt i mørket, nede i din grav
Indtørret og rådden, forvredet og opløst
Omgivet af orme, sprællende og krybende

Du finder ikke hvile i døden

Omgivet af orme, sprællende og krybende
De graver sig ind i dig og fylder dit indre
Mæsker sig i tarme, betændelse og blod

Du finder ikke hvile i døden

Huden bliver langsomt spist
Kødet blotlagt
Kravler rundt i din hud
Fylder øjenhulerne

Vrider sig i dit hår, rengør dit kranie
Alt der bliver efterladt, er dine knogler

Dybt i mørket, nede i din grav
Indtørret og rådden, forvredet og opløst
Omgivet af orme, sprællende og krybende

Omgivet af orme, sprællende og krybende
De graver sig ind i dig og fylder dit indre
Mæsker sig i tarme, betændelse og blod

Du bliver langsomt spist, kødet gnavet af
Din krop er ormenes føde

6. Når Børnene Dør

Uskyldige unge kroppe lagt på række
Hvert kadaver bærer på en rædselshistorie

Time efter time med blod, pinsel og ydmygelse
Unge sprøde knogler der knaser som løv
Under mine fødder når jeg træder brystbenet ind
Blind tiltro var deres første fejl
Jeg skærer tungen ud for at undgå deres skrig

Når børnene dør...

Dernæst slæbt ned i min rædselskælder
Lænket til væggene, hængende i fødderne

Når børnene dør...

Den skarpe kniv skær i den sarte unge hud
Så tarmene vælter ud
Smurt ind i pus og blod, er de eneste rester
Skåret op fra hul til hul
Tarmene vælter ud
Og beklæder din fortabte sjæls jordiske rester

Den livløse krop lægger jeg i rækken på gulvet...

Evigt voksende maltrakterende perversitet

7. Til Døden Os Skiller

Død, begravet, rådden, glemt...
Af de fleste, men ikke af mig
Ligger i kisten, i den sorte muld
Uforstyrret hvile er intet jeg kender til

Til døden os skiller
Og meget længere...

I nattens fugtige mørke bevæger jeg mig ud
I min jagt på at få dig tilbage
Ligger i kisten i den sorte muld
Uforstyrret hvile er intet jeg kender til

Spadestik runger i mørket på den forladte kirkegård
Kistens låg brydes op og jeg smiler morbidt ved synet af dit rådne fjæs

Gemt i et skab
Hængt op på kroge
Ligvæske drypper lystigt...

Spadestik runger i mørket på den forladte kirkegård
Kistens låg brydes op og jeg smiler morbidt ved synet af dit rådne fjæs

Rådden lyst
Altid opsøgende
Til døden os skiller
Og meget længere...

8. Kadavermarch

(инструментал)